Birgitte og Peter

 

 

 
 


BIRGITTE OG PETER

BIRGITTE OG PETER
Der ligger en del i navnet SEJR. I skolen kaldte kammeraterne Birgitte Sejrsen for ”Sejr”, og navnet har hængt ved blandt venner. Og da Birgitte er solo-designer bag alle SEJR’s produkter, gav navnet sig selv. Det elegante logo er helt enkelt Birgittes underskrift omkranset af en enkel spiral som symbol på naturens evige genopfindelse af sig selv.

”Genopfindelse” er nøglen. Både Birgitte og hendes mand og forretningspartner Peter Aaholm begyndte deres karriere helt andre steder. Peter som ejer og direktør for en større byggevirksomhed, men altid med forkærlighed for den æstetiske arkitektur. Og mens design altid har været en stærk drivkraft i Birgittes liv, brugte hun indtil for få år siden sin fine nysgerrighed og sans for detaljer som ledende retsodontolog. Indtil hun en dag, på toppen af sin karriere, valgte at genopfinde sit liv med en designuddannelse fra Magretheskolen i København. SEJR er et fælles projekt mellem Birgitte og Peter og en grundlæggende passion for at udforske livet, mens vi er her. Det i sig selv gør hver dag til en sejr.